Historie

Pilekoret blev skabt i 1985 som en fortsættelse af Skovløkkekoret. Skovløkkekoret hyrede i 1984 den daværende leder af Otterup Musikskole Lars Oxenvad som dirigent. Da Skovløkkekoret lige så stille sygnede hen, besluttede de tilbageværende medlemmer at starte på en frisk – stadig med Lars som dirigent. Det nye kor kom til at hedde Pilekoret. Lars var samtidig lærer på Dalskovkolen, så Pilekorets første øvested blev derfor naturligt nok Dalskovskolen (i dag børnehaven Dalskovreden). Skolens gymnastiksal havde en fremragende akustik, men i vintermånederne var der meget koldt, så på et tidspunkt flyttede koret via et kort ophold på Løkkemarkskolen til Otterup Skole. I 1999 havde Nr. Nærå Præstegård fået lavet en tilbygning døbt Nr. Nærå Kirkeskole. Pilekoret var ikke sen til at udnytte denne mulighed og flyttede hurtigt ind i det nye og akustisk særdeles gode lokale. Og her har vi været siden.